Om Miss Bagel

Miss Bagel er et moderne håndværksbageri beliggende i Espergærde i Nordsjælland. Vi elsker godt brød og var et af de første bagerier i Danmark til at bage bagels baseret på originale amerikanske opskrifter og bageteknikker. Derudover bager vi hovedsageligt amerikansk inspirerede produkter som bl.a. burgerboller, cookies, muffins og brownies. Vi specialimporterer også et spændende udvalg af lækker chai-latte, cacao og frappe fra Californien.

Vi er stolte af vores håndværk og lægger meget arbejde i løbende at perfektionere vores opskrifter og finde de helt rigtige ingredienser. Vi brug fx rigtig smør i vores kager og Brioche burgerboller for at opnå den gode smag. I vores bagelproduktion bruger vi kerner og mel produceret i Danmark, mærket med NaturAks. NaturAks er garanti for at kerner og mel er kontrolleret for stråforkortere og nedvisningsmidler, hvilket er bedre for både miljø og mennesker.

Hos Miss Bagel handler det først og fremmest om smag og konsistens frem for det perfekte ydre. Her er det, det indre der tæller og ikke hvorvidt bagelen er helt rundt eller glasuren er glat.

Miss Bagel er en visionær og kompetent leverandør af kvalitets bagels, brød og kager, og dermed en uundværlig samarbejdspartner i foodservice industrien såvel som i detailhandlen. Vores størrelse, organisatoriske opbygning og kultur gør, at kunden altid vil være i fokus, ligesom vores økonomiske soliditet sikrer vore kunder en stabil, langsigtet leverandør med evne og vilje til fortsat udvikling. Miss Bagels styrke er kvalitet, god kundeservice og kompetente medarbejdere.

Miss Bagel forsøger altid at involvere sig i nærmiljøet, f.eks. ved at sponsorere diverse lokalforeninger, invitere på rundvisninger og holde oplæg på skoler. I 2009 og 2010 blev Miss Bagel kåret som Gazelle virksomhed og i 2014 blev vi indstillet til Helsingørs LBR pris, for at udvise et særligt beskæftigelses ansvar i virksomheden. Miss Bagel er senest blevet kåret som “Succes Virksomhed” i 2019.

Der er 34 ansatte i bageriet. Her producerer vi hver måned omkring 400.000 bagels, samt mange andre former for brød fx burgerboller og sandwichboller. Seneste skud på “ikke bagel” stammen er en serie af dej på frost der er møntet på consume markedet.

Behind the scene

Vi vil rigtig gerne dele denne lille video med jer alle sammen og sige tak til vores praktikant Isa, som har filmet og klippet 🙂

Slået op af Miss Bagel i Fredag den 1. februar 2019

Dansk mel og bæredygtig kvalitets chokolade

I vores bagelproduktion bruger vi udelukkende kerner og mel produceret i Danmark, mærket med NaturAks. NaturAks betyder at kerner og mel er kontrolleret for både stråforkortere og nedvisningsmidler, hvilket er bedre for miljø og mennesker.