Category

Månedens bagel

Brunch bagel

Brunch Bagel – Månedens Bagel

By | Bagels, Inspiration, Månedens bagel | No Comments

Brunch Bagel – hurtig, lækker og mættende

Her er en lækker og mættende morgen bagel, som er hurtig og nem at tilberede. Server den på weekendens brunch bord eller lav den til dig selv på hverdage, hvor du trænger til et godt og mættende måltid. På hverdage kan du forkorte arbejdstiden ved at have stegt bacon på køl, det skal blot et par sekunder i mikroovnen.

Bagel Grov, som jeg har valgt i den her opskrift, er en del af vores faste sortiment og en klar bestseller. Vi fører den både i en konventionel og en økologisk udgave, samt som øko mini bagel. Alle kan findes på frost i diverse supermarkedskæder. Bla. Irma og Menu.

Læs mere om:
Bagel Grov 150g
Økologisk Bagel Grov 120g
Økologisk MINI Bagel Grov 55g

Opskrift: Brunch bagel m. røræg og bacon

  • 1 bagel grov pr. pers.
  • ca. 1-2 æg pr. pers.
  • ca. to skiver bacon (evt. kalkunbacon)
  • 3 cherrytomater
  • evt. dild eller purløg
  • salt & friskkværnet peber

Tilberedning:

Flæk din bagel og varm den i brødrister el. ovn. Varm panden op og steg baconen ved lav varme ca. 5 min. på hver side. Pisk i mellemtiden æggene og tilføj et drys salt og peber. Læg den færdigstegte bacon på fedtsugende papir. Tør derefter panden af og hæld æggemassen på. Det er vigtig at panden ikke er for varm, da æggehvide og æggeblomme stivner ved to forskellige temperaturer og de skal helst følges ad. Vent med at røre rundt, til æggemassen kun lige akkurat har sat sig.
Anret til sidst røræg, bacon, halve cherrytomater og lidt dild el. purløg på din bagel. Tilføj evt. lidt salt og peber. Velbekommen.

Mini Bagel m. laks

MINI bagel m. laks – Månedens Bagel

By | Bagels, Inspiration, Månedens bagel, Økologi | No Comments

Økologiske MINI bagels

Vi har i et stykke tid haft økologiske MINI bagels på sortimentslisten. Primært til Food Service segmentet, men nu også til private i dagligvarehandlen. Du kan finde dem i udvalgte supermarkeder hos IRMA og MENU.

Vi forventer at flere detailkæder kommer med i løbet af foråret. Er du professionel kan du finde dem hos fødevaregrossisten Hørkram.

Du kan også bede din egen grossist bestille dem hjem som “skaffevarer”.

Lidt om vores MINI bagels

MINI bagels svarer til en lille bolle eller et rundstykke. De vejer 55 g og kommer i tre smagsvarianter, der giver mulighed for at variere og komponere dit helt eget bagelmåltid.

MINI Plain egner sig godt til morgenmad. MINI Grov er mere mættende med masser af fuldkorn og passer godt til ungernes madpakke. MINI Chili/Cheddar varianten er stærk og fyldt med smag og kan sætter ekstra fut på brunch anretningen eller på frokostbordet.

Fælles for dem alle er: ingen tilsætningsstoffer, ingen konserveringsmidler, ingen dikkedarer.

Opskrift: Mini Bagel Plain m. laks og avocado

  • 1-2 mini bagels pr. person afhængig af appetit
  • Frisk smøreost
  • røget laks
  • tyndtskåret rødløg
  • avocadoskiver
  • kapers
  • evt. lidt citronsaft
  • friskkværnet peber

 

Tilberedning:

Flæk din bagel og smør m. smøreost på begge halvdele. Læg laks, rødløg og kapers på den nederste halvdel. Top med avocadoskiver, friskkværnet peber og saml din sandwich. Velbekomme.

Bagel bakke med mini bagels
Chili cheddar bagel med kylling og bacon

Chili Cheddar bagel m. kylling og bacon – Månedens Bagel

By | Bagels, Inspiration, Månedens bagel | No Comments

Et “must” på menukortet

Rundt omkring i landet har vi rigtig mange kunder, der hver dag står og smører bagels til sultne danskere. Vi har spurgt ind til hvilke sandwich der sælger bedst og hvad man bare MÅ have på sit menukort.

Club sandwich alá DK

Ikke overraskende, så kommer Chili Cheddar Bagel med kylling og bacon ind på en klar førsteplads. Kombinationen af kylling, bacon og salat, kalder man også for en “club sandwich” (chicken and lettuce under bacon) og her til lands tilføjer vi gerne karrydressing.

Månedens opskrift tager udgangspunkt i denne klassiker og der er rig mulighed for at sætte sit eget personlige præg. Fx med spicy kylling, hjemmerørt karrydressing, kalkunbacon, syltede rødløg eller hvad du nu selv synes der passer godt til kylling og bacon.

Du skal bruge:

  • Bagel chili/cheddar
  • Cream cheese
  • Stegt kylling
  • Bacon evt. kalkun bacon
  • Tynde skiver rødløg
  • Frisk salat
  • Cornichoner el. jalapeño
  • Friskkværnet peber

Karrydressing:

  • Creme fraiche
  • Mayo
  • Sød gul sennep
  • Lidt citronsaft
  • Karry
  • Evt. gurkemeje for farvens skyld
  • Salt og peber

Tilberedning:

Flæk og lun din bagel (- det er nemmest at skære den over når den er kold og derefter varme den). Smør begge halvdele med cream cheese og anret kylling, bacon og garniture på din bagel. Slut af med karrydressing og friskkværnet peber.

Læs mere om Chili/Cheddar Bagel

Læs mere om Chili/Cheddar Fuldkorn Bagel

Bagel Fuldkorn/rug med laks og dild dressing

Laks på rugbagel – Månedens Bagel

By | Bagels, Inspiration, Månedens bagel | No Comments

“Bagel & Lox”

I New York kan du være helt sikker på at støde på den klassiske “Bagel & Lox” sandwich. Den består af røget laks med cream cheese, lidt garniture og selvfølgelig en friskbagt bagel. Den spises til både morgenmad og til frokost og smager fantastisk. Her har du en opskrift med vores egen rugbagel og laks.

A la Denmark

Her til lands er vi også store fans af den amerikanske bagel sandwich med laks. Men vi vil gerne tilføje vores egen variant. Her har vi brugt den bagel der hedder “Bagel Fuldkorn/Rug”. Det er en dejlig mørk fuldkornsbagel der passer godt til det lidt fede pålæg.

For at tilføje lidt ekstra, udover cream cheese, har vi lavet en dressing af creme fraise og Plantemagerens “Flydende Dild”, en rigtig god lille genvej hvis du ikke lige står og har frisk dild i dit køleskab.

Du skal bruge:

  • Bagel Fuldkorn/Rug
  • Røget laks
  • Cream cheese
  • Tynde skiver af tomat, gerne store
  • Tynde skiver rødløg
  • Kapers og evt. friskrevet peberrod alt efter smag
  • Lidt creme fraise til at dryppe med, tilsat “Flydende Dild” fra Plantemageren
  • Friskkværnet peber

Tilberedning:

Flæk og lun din bagel (- det er nemmest at skære den over når den er kold og derefter varme den). Smør begge halvdele med cream cheese og anret laks, tomat, løg og garniture på din bagel. Slut af med friskkværnet peber og saml din sandwich.

Læs mere om rugbagel

Du kan også lade værer med at klappe den sammen, så er der plads til endnu mere laks … 🙂

Facebook