Brunch Bagel – Månedens Bagel

Brunch bagel

Brunch Bagel – hurtig, lækker og mættende

Her er en lækker og mættende morgen bagel, som er hurtig og nem at tilberede. Server den på weekendens brunch bord eller lav den til dig selv på hverdage, hvor du trænger til et godt og mættende måltid. På hverdage kan du forkorte arbejdstiden ved at have stegt bacon på køl, det skal blot et par sekunder i mikroovnen.

Bagel Grov, som jeg har valgt i den her opskrift, er en del af vores faste sortiment og en klar bestseller. Vi fører den både i en konventionel og en økologisk udgave, samt som øko mini bagel. Alle kan findes på frost i diverse supermarkedskæder. Bla. Irma og Menu.

Læs mere om:
Bagel Grov 150g
Økologisk Bagel Grov 120g
Økologisk MINI Bagel Grov 55g

Opskrift: Brunch bagel m. røræg og bacon

  • 1 bagel grov pr. pers.
  • ca. 1-2 æg pr. pers.
  • ca. to skiver bacon (evt. kalkunbacon)
  • 3 cherrytomater
  • evt. dild eller purløg
  • salt & friskkværnet peber

Tilberedning:

Flæk din bagel og varm den i brødrister el. ovn. Varm panden op og steg baconen ved lav varme ca. 5 min. på hver side. Pisk i mellemtiden æggene og tilføj et drys salt og peber. Læg den færdigstegte bacon på fedtsugende papir. Tør derefter panden af og hæld æggemassen på. Det er vigtig at panden ikke er for varm, da æggehvide og æggeblomme stivner ved to forskellige temperaturer og de skal helst følges ad. Vent med at røre rundt, til æggemassen kun lige akkurat har sat sig.
Anret til sidst røræg, bacon, halve cherrytomater og lidt dild el. purløg på din bagel. Tilføj evt. lidt salt og peber. Velbekommen.

Facebook